|
 Uffe Bjerre som kirkesanger
Da vi kom til Brede, havde FDF-arbejdet til huse i den Uffe Bjerre som kirkesanger.
Bjerre var folkeskolelærer ved Bredebro skole, og var 36 år da vi flyttede til Brede. Kirkesanger og kirkebogsfører var han, da vi kom, ansat under provst Holdt 1959. Og han blev os straks en god støtte og snart en god ven. Positiv i tankegang og hjælpsom af sind og i praksis. Og altid loyal i sit arbejdsforhold til en.
Det første han lærte mig var: "Her er alle du's". Sociale skel betød såre lidt i Brede, var hans iagttagelse, og det var rigtigt. Sådan hjalp han mig også til ikke at lade Pahus's råd komme til udfoldelse, nemlig om at holde en vis afstand til "sognebørnene", ved altid at tale rigsdansk som sognepræst.
Som før fortalt havde jeg ikke lyst til at følge det råd, men Uffe Bjerres beskrivelse af den dagligdags jævnhed blandt folk underbyggede min beslutning.
Mest havde vi lejlighed til at lære hinanden at kende i forbindelse med begravelser, hvor vi altid sad side om side ved kaffebordet i Kroen eller i Forsamlingshuset.
Men også når vi en eller to gange årligt konfererede kirkebøger i præstegården fik vi talt godt sammen. Han var også en god støtte for Forsamlighus-livet, iøvrigt sammen med lærer Knud Nielsen. Bjerres livsglæde kom da også til udtryk ved, at han alle årene - også efter han i 1966 blev sognepræst i Visby - spillede violin til folkedans rundt omkring. Han var af bondeslægten Bjerre fra Lemvig/Struer-kanten og vokset op med De danske Ungdomsforeningers holdning til folkeliv, grundtvigsk selv af livsholdning.
Det blev altså kun til et par gode år sammen med ham som "degn", for i 1966 blev han - ved biskop Henrik Dons Christensen's mellemkomst - "kåret" på et sognemøde i Visby til deres præst. Dons kendte ham personlig fra uddannelses-årene i Ribe, og kunne - med rette - gå ind for ham som præst, selv om hans bogførte kvalifikationer alene var seminarieuddannelsen. Den senere tilkomne "særuddannelse" som førte mange lærere ind i præstestanden, var ikke "opfundet" i 1966. Bjerre blev ordineret i Ribe domkirke 27. juli 1966.
Men også som præstekolleger fik vi et godt samarbejde, især synligt ved gensidig ferieafløsning, men også en tid gennem fælles studier af bl.a. Markusevangeliet og siden i konvents-sammenhænge, hvor Bjerre's - som vi to - var med både i "Det lille konvent" og i "Det vestslevigske konvent". Det første foregik en gang månedligt, bortset fra december og sommertiden, mens det andet mødtes tre gange årligt. Begge steder var det et frugtbart og afslappet forhold mellem præsterne. De var os et godt "åndehul". Men herom senere.
|
