Bøn fra 1 Verdenskrig

Intet på Jord er grusommere end Krigen, og først og fremmest en saadan Krig som den nuværende med et saadant Hav af Blod og Taarer

I Angsten og Nøden under en Krig, der truer Folkene og Nationerne i deres beståen flyr vi, o Jesus, til dit kærlighedsfulde Hjerte som vort sikreste Tilflugtssted. Til dig Bamhjertigheds Gud beder vi, inderligt. Fri os for denne skrækkelige Hudflettelse. Til dig, Fredskongen, råber vi i inderlig Bøn: Giv os snart Freden, vi længes efter!

Fra dit guddommmelige Hjerte lade du den hellige Kærlighed straale ned over hele Verden, saa al Tvedragtforsvinder og kun Kærlighed raader blandt Menneskene. Dit Hjerte slog, da du vandrede på Jorden, fuldt af den ømmeste Medlidenhed med al menneskelig Nød. Ak, maatte det Hjerte forbarme sig over os ogsaa i denne Time, der tynger haardt paa os med sit skæbnesvangre Had og sin frygtelige Blodsudgydelse.

Forbarm dig over de mange Mødre, der er i Angst og Sorg for deres Sønners Skæbne, forbarm dig over de mange Familier, der er berøvede deres Hoved, forbarm dig over det ulykkelige Europa, som der er brudt saa haard en Skæbne ind over.

Indgiv du Herskerne og Folkene Fredens Tanker, lad Striden, der adskiller Nationer, ophøre, saa Menneskene atter maa finde sammen i Kærlighed, betænk, at du, skønt det kostede dit Blod, har gjort os til Brødre. Engang har du, fuld af Kærlighed, hørt Apostelen Peters Raab: "Hjælp, Herre, vi forgaa !" og budt de oprørte Havbølger at være rolige, aa, saa lad dig ogsaa nu forsone, hør naadig paa vor tillidsfulde Bøn og giv den stormfuldt bevægede Verden Fred og Ro igen.