Den Mindetavle, som vi i dag vil afsløre her i Vor Kirkes Vaabenhus, skal til sene Tider minde os om to Ting:
Først om den unge Mand, der faldt i Danmarks Frihedskamp. Politibetjent Georg Walther Andersen. Han fik sit Hjem, sit "Hjertes Hjem herneden", i vort Sogn, skønt efter Omstændighederne og Forholdenes Magt "under Jorden" og kun saa kort, saa vemodigt kort. Derfor var han heller ikke kendt af mange her paa Stedet ud over hans Nærmeste, som vi kender og højagter des mere. Hans unge Enke og deres lille Datter lever iblandt os og vil stadig minde os om hans store Offer for Danmarks Sag. Georg Walther Andersen var en dristig og trænet Frihedskæmper, der som Gruppeleder selv gik frivilligt i Spidsen. Adskillige Heltegerninger har han øvet i Horsens, hvor han var stationeret, bla.a. den modige Befrielse af en Flok på 15 Kammerater, der sad i Horsens Statsfængsel, men ved et Kup skaffedes over fængselsmuren den 30 Dec. i Fjor, og siden ved dristige Jernbanesabotager ham ind i Døden den 10 Februar sidste Vinter. Han skulle da ikke opleve Danmarks Befrielse den 5. Maj, men han var iforreste Linje med til at aabne Døren ind til Friheden. Derfor vil vi sætte ham dette Æresminde her ved Indgangen til vor gamle Kirke. Guds Fred med vor faldne Landsmand og hans Kære!
Dernæst skal denne Ærestavle ogsaa staa som et varigt Minde om den Kamptid, vi lige har gennemlevet, Besættelsens fem oprivende Aar, der kaldte paa de bedste Egenskaber i vort Folk og gav en ny Aand i Folket, der forhaabentlig skal sætte varige Frugter, gøre vort gamle selvopgivende Folk ungt og fremtidsvillende igen. Dette Haab er på Tavlen søgt udtrykt med et gammelt Bispeord om Friheden som det bedste Guld, Sol bestraaler over Muld. Friheden, et Folks Friheds -og Selvstændighedsvilje, som den kun brød frem i det unge Danmarks Frihedskamp, er som et gyldent Skjold, et kosteligt, ubøjeligt Værge mod al Avind, List og Overvold, alt det vi blev udsat for i disse Trængselsaar, saa vi blev tvunget ind i en Kamp paa Liv og Død for Rettens og Sandhedens Sag. Og kun den gennem Kamp og Strid vundne Frihed kan faa Fredens Ranker til at gro, det vi nu saa haardt trænger til, et Fredens genrejsende og opbyggendeArbejde i vort Frie Land; saa v i kan staa godt rustede til det næste, vi skal ind i som et frihedselskende Folk, der vil kæmpe for alt, hvad det har kært, dø om saa det gælder. Saa vidt det gamle Bispeord.
Den Vilje til Kamp for alt det
kæreste og bedste, vi ved, har på Frihedstavlen her faaet Udtryk
i to Symboler. Foroven: De engelske Befrielsesstyrkers Bomærke: Skjoldet
med det flammende Sværd, Sandhedsordet, der vorder Daad. Og forneden:
Femstjernen, Tegnet på Liv og Fred, Lys og Kraft og Kærlighed,
som vi har faaet disse Gaver i Livs -og Fredsfyrsten Jesus Kristus.Saa skal
jeg endnu til slut takke dem, der har haft Arbejdet med denne Æres -og
Frihedstavles Udførelse, Arkitekt P.J. Petersen, Tønder, der
efter Opfordring og paa egen Bekostning tegnede Tavlen og ledede dens Opsættelse,
Billedhuggerværkstedet Billeskov, Esbjerg, der huggede den, og Ungdomsforeningen,
der gav sit Bidrag til den. Menighedsraadet forpligter sig til at værne
om den.Og saa vil en ung Mand, som maaske er den, der her paa Stedet næst
Familien har haft mest at gøre med vor faldne Landsmand, afsløre
Tavlen...
|
