9 April i Sønderjylland
De danske styrker i Sønderjylland blev sat i alarmberedskab d. 8 april 1940. Fordi man havde fået rapporter om store troppekoncentrationer syd for grænsen. Kl. 4.15 d. 9 april overskred tyskerne grænsen. Kl. 08.00 blev modstanden opgivet. Da var der 11 dræbte og 20 sårede blandt de danske soldater. Tabene på tysk side blev ikke opgjort

Forsvaret af Vestsønderjylland
General Essemanns beretning fra d. 9 April "I Tønder blev Styrkerne alarmeret paa samme Tid som paa Søgaard. Overskridelse af Grænsen fandt Sted ud for Sæd og Øst og Vest herfor. Tønder Kaserne blev hurtigt omringet af Panservogne og Motorcyklister, men vore Styrker slap dog ud af Kasernens nordlige Udgange, og Forsvaret koncentreredes om Tønder-Ribechausseen med Befalingsmandsskolen ved Abild, senere ved Søllested og Bredebro, og med Kompagnier af 1. Fodfolkspionerbalaillon om Vejen Tønder-Løgumkloster."

Beskydningen af Brede Kirke
De tyske soldater troede sig beskudt fra Brede kirke.
Derfor blev kirken udsat for et angreb tidligt om mogenen den 9 april 1940.
Det gik mest ud over spiret på tårnet. Skaderne her blev udbedret i sommeren 1940.
Til højre for våbehuset er der i et af skudhullerne i muren indmuret en granat til minde om angrebet på kirken.

Pastor Holdt notater om dagen, skrevet i1940:
"Da tyske motoriserede Divisioner tidligt om Morgenen overskred den dansk tyske Grænse og besatte Landet. Den modstand, ydedes af det danske militær i Morgentimerne blev hurtigt opgivet, idet der kom en overenskomst i stand mellem Danmark og Tyskland om midlertidig besættelse af landet og loyalt samarbejde mellem de to lande, til krigen var forbi.
I Bredebro fandt de sidste Træfninger sted på de tyske troppers March nordpå. En dansk Retraitepatrouille på en 30-40 mand, som havde opholdt Fjenden på Vejen fra Tønder Nord på, blev her afvæbnet og kampen snart indstillet. Men forinden blev byen og især kirken betjendt baade af Maskingeværer og Revolverkanoner, man formodede fra tysk side, at der befandt sig dansk militær i Kirken eller dens Tårn, hvorfor man aabnede ild på Kirken baade fra Syd og fra Nord og beskadigede bygningens mur og træværk, især Taarnet, samt spirets Blytag. Efter beskydningen blev Kirkens Hoveddør opbrudt med Vold og Kirken undersøgt, dog uden, at der fandtes nogen inde i bygningen. Beskydningen var altsaa foretaget på Grundlag af en falsk Formodning og havde altsaa været unødvendig. Heldigvis kom ingen civilpersoner til Skade ved den stedfindende Skydning, der også udførtes fra talrige Flyvemaskiner. Heller ingen fra den danske Patrouillle blev saaret eller dræbt. Efter fjentlighedernes indstilling passerede der uafladeligt tysk Militær ad Vejen Nord paa, deriblandt ogsaa kampvogne; ved Middagstid var trafikken forbi."

Reparationsarbejde på Finansloven
Reparationsarbejdet blev udført af Bøjle Bøjlesen. Som pastor Holdt bemærkede det var "Stilladsopstillingen ret bekostelig. Udgifterne beløb sig til 900 kr. som er betalt af Kirkeministeriet efter bevilling på finansloven"