Af Martin Luthers Katekismus
I foråret 1529 udsendte Martin Luther sin lille lærebog i kristendom. Den blev til på baggrund af de erfaringer, han havde gjort på sine visitatsrejser i Sachsen. Luther var rystet over, hvor ringe kundskab folk i almindelighed havde om den kristne tro. Derfor besluttede han at skrive en kort og ligefrem forklaring, så alle fik mulighed for at tilegne sig det grundlæggende i kristentroen: De ti Bud, Troen, Fadervor, Dåben og Nadveren. Det er det indhold, faddertiltalen ved dåben sammenfatter under betegnelsen "Den kristne børnelærdom", som ethvert døbt menneske må kende og hjerteligt tilegne sig.Det var Luthers overbevisning, at med tilegnelsen ville forståelsen af indholdet vokse frem. Ikke som en uvirksom udenadslæren, men som det grundlag et kristent menneske må holde sig til og leve på. I den betydning vokser ingen fra børnelærdommen. Den følger et menneske fra de tidligste år og livet igennem. På trods af afstand i tid og trods ændrede samfundsforhold er den fortsat en kilde til klarhed og besindelse på, hvad kristendom er. Den lille Katekismus hører til Den danske Folkekirkes bekendelsesskrifter.

DE TI BUD
Det første bud: Du må ikke have andre guder.
Hvad vil det sige?
Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham.

Det andet bud: Du må ikke misbruge Herren din Guds navn.
Hvad vil det sige?
Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke forbander, besværger, øver trolddom, lyver og bedrager ved hans navn, men under alle forhold påkalder det, beder, priser og takker.

Det tredje bud: Du skal holde hviledagen hellig.
Hvad vil det sige?
Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke ringeagter prædikenen og hans ord, men holder det helligt, gerne hører og lærer det.

Det fjerde bud: Du skal ære din far og din mor.
Hvad vil det sige?
Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke ringeagter vore forældre og foresatte eller gør dem vrede, men viser dem respekt, tjener, adlyder, værdsætter og agter dem.

Det femte bud: Du må ikke slå ihjel.
Hvad vil det sige?
Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke gør vort medmenneske nogen skade eller fortræd på liv og legeme, men hjælper og støtter det under alle livets forhold.

Det sjette bud: Du må ikke bryde ægteskabet.
Hvad vil det sige?
Vi skal frygte og elske Gud, så vi lever anstændigt og ordentligt i ord og handling, og enhver elsker og ærer sin ægtefælle.

Det syvende bud: Du må ikke stjæle.
Hvad vil det sige?
Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke tager penge eller ejendom fra vort medmenneske eller skaffer os dem ved falske varer eller uærlig handel, men hjælper med at bevare og forbedre, hvad det ejer og har.

Det ottende bud: Du må ikke vidne falsk mod din næste.
Hvad vil det sige?
Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke lyver vort medmenneske noget på, viderebringer sladder, bagtaler eller bringer det i vanry, men derimod skal vi undskylde det, tale godt om det og vende alt til det bedste.

Det niende bud: Du må ikke begære din næstes hus.
Hvad vil det sige?
Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke med list efterstræber vort medmenneskes ejendom eller hus og under dække af ret tilegner os dem, men stiller os til rådighed og tjeneste, så vort medmenneske kan beholde dem.

Det tiende bud: Du må ikke begære din næstes hustru, karl, pige, kvæg eller hvad der er hans.
Hvad vil det sige?
Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke lokker eller tvinger ægtefælle, tjenestefolk eller kvæg fra vort medmenneske eller får dem til at svigte det, men får dem til at blive, hvor de er, og gøre, hvad de skal.

Hvad siger nu Gud om alle disse bud?
Han siger sådan: "Jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled."
Hvad vil det sige?
Gud truer med at straffe alle, som overtræder disse bud. Derfor skal vi frygte hans vrede og ikke handle mod disse bud. Men han lover alle, som holder disse bud, nåde og alt godt. Derfor skal vi også elske ham og tro ham og glad og gerne leve efter hans bud.

TROEN
Den første artikel: Om skabelsen.
Jeg tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.
Hvad vil det sige?
Jeg tror, at Gud har skabt mig og alle andre skabninger, har givet mig krop og sjæl, øjne, ører og alle lemmer, fornuft og alle sanser og stadig lader mig beholde dem, desuden tøj og sko, mad og drikke, hus og hjem, ægtefælle og børn, jord, kvæg og alt, hvad jeg ejer; at han forsyner mig rigeligt og dagligt med alt, hvad jeg behøver til livets ophold, skærmer mig mod alle farer og beskytter og bevarer mig mod alt ondt, og alt det af ren og skær faderlig, guddommelig godhed og barmhjertighed, uden at jeg har gjort mig fortjent eller værdig til det. For alt dette skylder jeg at takke og prise og tjene og lyde ham. Det er virkelig sandt.

Den anden artikel: Om frelsen.
Og på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Hvad vil det sige?
Jeg tror, at Jesus Kristus, sand Gud, født af Faderen i evighed, og også sandt menneske, født af Jomfru Maria, er min Herre, som har frelst mig fortabte og fordømte menneske, løskøbt og frigjort mig fra alle synder, fra døden og fra Djævelens magt, ikke med guld eller sølv, men med sit hellige og dyrebare blod og med sin uskyldige lidelse og død, for at jeg skal tilhøre ham og leve under ham i hans rige og tjene ham i evig retfærdighed, salighed og uden skyld, ligesom han er opstået fra døden, lever og regerer i evighed. Det er virkelig sandt.

Den tredje artikel: Om helligelsen.
Jeg tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen.
Hvad vil det sige?
Jeg tror, at jeg ikke ved egen fornuft eller kraft kan tro på Jesus Kristus, min Herre, eller komme til ham, men Helligånden har kaldet mig til det ved evangeliet, oplyst mig med sine gaver, helliget og bevaret mig i den sande tro, ligesom han kalder, samler, oplyser og helliger hele kristenheden på jorden og bevarer den hos Jesus Kristus i den sande, ene tro. I denne kristenhed tilgiver han hver dag i rigt mål mig og alle troende al synd og vil på den yderste dag opvække mig og alle døde og give mig og alle troende i Kristus et evigt liv. Det er virkelig sandt.

FADERVOR
Fader vor, du som er i Himlene!
Hvad vil det sige?
Gud vil dermed kalde på den tro, at han er vores virkelige far og vi hans virkelige børn, for at vi trygt og i fuld tillid skal bede ham om noget, ligesom kære børn beder deres kære far.
Den første bøn: Helliget vorde dit navn.
Hvad vil det sige?
Guds navn er rigtignok helligt i sig selv, men i denne bøn beder vi om, at det også må blive helligt iblandt os.
Hvordan sker det?
Når Guds ord forkyndes rent og klart, og vi også lever helligt efter det som Guds børn.
Hjælp os til det, kære Far i Himlen!
Men den, som forkynder og lever anderledes, end Guds ord forkynder, vanhelliger Guds navn iblandt os.
Fri os fra det, himmelske Far!

Den anden bøn: Komme dit rige.
Hvad vil det sige?
Guds rige kommer rigtignok af sig selv uden vores bøn, men vi beder i denne bøn om, at det også må komme til os.
Hvordan sker det?
Når den himmelske Far giver os sin Helligånd, så vi ved hans nåde tror hans hellige ord og lever efter Guds vilje nu i denne tid og engang i evigheden.

Den tredje bøn: Ske din vilje som i Himlen således også på jorden.
Hvad vil det sige?
Guds gode, nådige vilje sker rigtignok uden vores bøn, men vi beder i denne bøn om, at den også må ske hos os.
Hvordan sker det?
Når Gud bryder og forhindrer alle onde planer og hensigter hos dem, der ikke vil lade os hellige Guds navn og ikke lade hans rige komme til os, hvad der jo er Djævelens, verdens og vort køds vilje, men styrker og holder os fast i hans ord og tro indtil vores sidste time. Det er hans nådige, gode vilje.

Den fjerde bøn: Giv os i dag vort daglige brød.
Hvad vil det sige?
Gud giver rigtignok også uden vores bøn dagligt brød selv til alle onde mennesker, men vi beder i denne bøn om, at han vil lade os værdsætte og tage imod vort daglige brød med tak.
Hvad er så dagligt brød?
Alt, hvad der er brug for til liv og legeme, som mad, drikke, tøj, sko, hus, gård, jord, kvæg, penge, ejendom, god ægtefælle, gode børn, gode medhjælpere, retskaffen og pålidelig øvrighed, god regering, godt vejr, fred, sundhed, ordentlig levevis, godt ry, gode venner, trofaste naboer og den slags.

Den femte bøn: Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
Hvad vil det sige?
Vi beder i denne bøn om, at vor Far i Himlen ikke vil tage vore synder i betragtning og afvise disse bønner på grund af dem; for vi er ikke værdige til noget af det, vi beder om, og har heller ikke fortjent det, men han vil give os alt af nåde. Vi synder jo hver dag meget og fortjener bestemt ikke andet end straf. Så vil vi til gengæld virkelig også tilgive af hjertet og gøre godt mod dem, der forsynder sig mod os.

Den sjette bøn: Og led os ikke i fristelse.
Hvad vil det sige?
Gud frister rigtignok ingen, men vi beder i denne bøn om, at Gud vil beskytte og bevare os, for at Djævelen, verden og vores kød ikke skal bedrage os og forføre os til mistro, fortvivlelse og anden stor skam og last, og at vi, hvis vi på den måde anfægtes, dog til sidst må vinde og sikre os sejren.

Den syvende bøn: Men fri os fra det onde.
Hvad vil det sige?
Vi beder i denne bøn som en sammenfatning, at Faderen i Himlen vil befri os fra al slags ondt på krop og sjæl, ejendom og ære og engang, når vor sidste time kommer, skænke os en salig afslutning og i nåde tage os fra denne jammerdal til sig i Himlen.
Amen.
Hvad vil det sige?
At jeg skal være vis på, at Faderen i Himlen gerne hører disse bønner, for han har selv påbudt os at bede sådan og lovet, at han vil høre os. Amen, amen, det vil sige: Ja, ja, sådan skal det ske.

DÅB
For det første: Hvad er dåben?
Dåben er ikke bare almindeligt vand, men den er vandet, indesluttet i Guds bud og forbundet med Guds ord.
Hvad er det så for et Guds ord?
Vor Herre Kristus siger i sidste kapitel af Matthæusevangeliet: "Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn."
For det andet: Hvad giver eller gavner dåben?
Den udvirker tilgivelse af synder, befrier fra døden og Djævelen og giver alle, der tror det, den evige salighed, således som Guds ord og løfte lyder.

Hvordan lyder da dette Guds ord og løfte?
Vor Herre Kristus siger i sidste kapitel af Markusevangeliet: "Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes."
For det tredje: Hvordan kan vand gøre så store ting?
Det er bestemt ikke vandet, der gør det, men Guds ord, som er med og i vandet, og troen, som stoler på dette Guds ord i vandet. For uden Guds ord er vandet almindeligt vand og ikke nogen dåb, men med Guds ord er det en dåb, hvilket vil sige livets nådefulde vand og et bad til genfødelse i Helligånden, som apostelen Paulus siger i Titusbrevets tredje kapitel: "Ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv." Det er virkelig sandt.
For det fjerde: Hvad betyder det så at døbe med vand?
Det betyder, at den gamle Adam i os skal druknes ved daglig anger og bod og dø med alle synder og onde lidenskaber, og at der så til gengæld daglig skal fremkomme og opstå et nyt menneske, der skal leve evigt i retfærdighed og renhed for Gud. Hvor står det skrevet? Apostelen Paulus siger i Romerbrevets sjette kapitel: "Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde, ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv."

SKRIFTEMÅL
I Luthers lille Katekismus følger på dette sted en anvisning på, hvordan man kan bekende sine synder for en "skriftefader", det vil sige for en præst eller et andet menneske. Luther siger, at skriftemålet består af to dele: syndsbekendelsen og tilsigelsen af syndernes forladelse. Den, som har fået tilgivelsen, må tro, at han dermed har Guds tilgivelse. Luther understreger, at skriftemålet skal være frivilligt og er til for, at man kan befries fra det, som tynger ens samvittighed. Luthers konkrete anvisninger er præget af hans tid.

NADVER
Hvad er alterets sakramente?
Det er vor Herre Jesu Kristi sande legeme og blod, under brødet og vinen, indstiftet af Kristus selv for os kristne til at spise og drikke. Hvor står det skrevet? Således skriver de hellige evangelister Matthæus, Markus, Lukas og apostelen Paulus:
"Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt, et brød, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: "Tag det og spis det; dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!"
Ligeså tog han også bægeret efter måltidet, takkede, gav dem det og sagde: "Drik alle heraf; dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig."
Hvad gavner det så at spise og drikke på denne måde?
Det viser disse ord os: "Givet og udgydt for jer til syndernes forladelse", det vil sige, at der i sakramentet bliver givet os tilgivelse for synderne, liv og salighed ved dette ord. For hvor der er tilgivelse for synderne, er der også liv og salighed.
Hvordan kan så store ting ske ved, at kroppen får mad og drikke?
Det er heller ikke mad og drikke som sådan, der gør det, men de ord, der står: "Givet og udgydt for jer til syndernes forladelse." Disse ord er ved siden af, at man spiser og drikker, hovedsagen i sakramentet. Og den, som tror disse ord, har, hvad de siger, og det, de lyder på, nemlig syndernes forladelse.
Hvem modtager så dette sakramente værdigt?
At faste og at forberede kroppen er vel en udmærket øvelse i det ydre. Men virkelig værdig og godt forberedt er den, som tror disse ord: "Givet og udgydt for jer til syndernes forladelse." Men den, der ikke tror disse ord eller tvivler på dem, er uværdig og uforberedt. Ordet "for jer" forudsætter nemlig, at vi virkelig tror af hjertet.